167372848_293379435469896_2264710605593172664_n.jpg

KLAR TIL WHIPPET?

Og hvorfor en whippet?

En whippet er den perfekte selskabshund til den aktive familie. Selvom whippet oprindeligt er tiltænkt som brugshund, så var den i lige så høj grad familiehund og selskabshund hos de fattige minearbejdere. En whippet vil gerne være tæt på sine mennesker og den kan lide tæt fysisk kontakt både til deres mennesker samt artsfæller. De elsker at ligge i bunke og at putte under dyner og tæpper. De er nysgerrige af natur og vil gerne være med i alt hvad du laver. Og så vil de rigtig gerne løbe. Men de vil faktisk i lige så høj grad også gerne bruge deres næse og deres hjerne og tankevirksomhed. De egner sig meget godt til træning og aktiviteter, hvor de skal tænke selv. En whippet har brug for at bruge sig selv fysisk og mentalt for at være glad og i trivsel, men det betyder ikke at den skal ud at jage og løbe løb. De har rigeligt i at løbe for sjov, samt blive stillet overfor spændende problemløsningsopgaver. 
På den anden side skal man også stadig huske at en whippet er en brugshund, og hvis man ikke aktiverer og stimulerer sin hund nok, så kan den udvikle destruktiv adfærd affødt af kedsomhed og/eller indebrændt energi.
Sidst men ikke mindst skal man huske at det er en mynde og den er født med et stort jagtinstinkt. Derfor gør man meget klogt i at have overvejende fokus på at træne kontakt og indkald, men har man det så kan man i langt de fleste tilfælde godt lade sin whippet løbe løs på stranden, i skoven, på en fodboldbane og andre egnede områder. En whippet kan også sagtens lære at leve sammen med katte og andre smådyr. En whippet kan dog også være temmelig stædig og egenrådig, så det er nødvendigt at være vedholdende i hvad du forventer af din hund - kort sagt hver konsekvent uden at være hård. Og hver altid kærlig - en whippet er sensitiv og blød af natur men den har også så meget stolthed at den selv tager styringen hvis du misbruger dens tillid. 
Vil du gerne have en selskabelig, smuk, aktiv, intelligent og selvtænkende hund med helt vildt meget personlighed og uendelige mængder kærlighed og venskab at dele ud af, så skal du vælge en whippet. 
Men hver også beredt på at en whippet, de første 2 år, kan være noget af en mundfuld. Og husk at de har tendens til at stjæle - derfor myndedevicen "lader du noget ligge fremme, er det fordi du gerne vil dele det med din mynde". Det med ikke at stjæle er noget som skal trænes fra små. 
Og få aldrig den ide at du anskaffer dig to whippets samtidig, for så har de hinanden og det bliver nemmere for dig. NEJ, STOP. To whippethvalpe er DOUBLE TROUBLE. Vil du med tiden have en whippet mere, så lad der gå minimum 18 mdr mellem den første og den næste.